Årsfest og generalforsamling - Esbjerg Journalistklub

Gå til indhold

Årsfest og generalforsamling

Arrangementer > 2013

Flot fest
Esbjerg Journalistklubs vinterfest 2012 blev igen en flot, sjov og underholdende en af slagsen.


Maden var af uhørt kvalitet – og mængde – og vil formodentlig gå over i historien. En otte retters menu, med tre forretter baseret på alt godt fra havet – tre varme retter og to desserter var en fryd for ganen og om muligt næsten for meget. (se menu separat på siden)
Temaet for årets fest var det vilde vest, og det blev fint underbygget med musik af Per Guldberg Klausen og Michael Nielsen, der havde installeret synagogen i Nørrebrogade med et lyd og lysanlæg, der ville være en sportshal værdig.


Undervejs var der konkurrence i sømslagning og quiz i de amerikanske stater – og efter maden var der linedance og langspytskonkurrence med gajol.


Konkurrencerne blev vundet af team Rattle Snakes, Per Guldberg Klausen og Michael Nielsen vandt prisen for bedste udklædning – og kasserer Lars Stokbro indkasserede et wildcard og ekstra point for at være meget langt fremme i skoene under line dancen.


Festen sluttede for de sidste medlemmers vedkommende omkring klokken 04.00.


Spinatfuglen gik i år til Frede Madsen – se separat begrundelse for valget andetsteds på hjemmesiden.

Foto: Holger Bundgaard

Tilbage til indhold