Spinatfuglen
Spinatfuglen 2011
Det hedder at …" Formanden kan give Spinatfuglen til et medlem, der har gjort sig særligt bemærket set med formandens øjne".
Det er der naturligvis mange der har ! Men …
I mine øjne er der én kollega - et medlem, som i helt særlig grad står for mit indre blik.
Ikke bare som en rigtig dygtig, flittig og meget, meget arbejdsom journalist, men i høj grad som en yderst hjælpsom kollega.
Det er et menneske, som de der har været tæt på, næsten får helt ind under huden. Jeg har i al fald.
Jeg tror aldrig, at nogen her, har oplevet at gå til årets prismodtager med noget - og så ha' mødt svaret: Nej.
Tværtimod tror jeg, at det er en af de meget få ting, Spinatfuglens modtager ikke kan: At sige, NEJ.
Det er der selvfølgelig grund til at sætte pris på … Alligevel, vil jeg for prismodtageren håbe, at den evne i et vist omfang udvikles.
Det skal jeg selvfølgelig være forsigtig med. For, hvad ville der så blive af mange af de grundpiller, der for eksempel bærer den fest vi holder.
Hvad med underholdningen … hvor der trods kolossalt arbejdspres og en udenlandsrejse, der først sluttede i går, selvfølgelig blev sagt JA til at bidrage.
Hvad med musikken … som er leveret af en af de dusinvis af sjæle, som nyder Prismodtagerens beskyttelse.
Hvad med køkkenet … der næppe ville være blevet så godt bemandet, hvis det ikke det var for prismodtagerens initiativ.
Nu er det ikke længere nogen hemmelighed, Mai , at det er dig, der skal ha' den fornemme pris:
Årets Spinatfugl 2011 - Mai Møller Christensen