Formandens beretning - Esbjerg Journalistklub

Gå til indhold

Formandens beretning

Referater > 2013 > Generalforsamling

FORMANDENS BERETNING FOR ESBJERG JOURNALISTKLUB, 2012

ET ÅR I FREMGANG
Esbjerg Journalist Klub kan kigge tilbage på et år med fremgang.  
Et år hvor det er lykkedes at tiltrække flere medlemmer. Ikke bare til kassererens medlemsliste. Vi har haft held med at samle rigtig mange medlemmer til vores arrangementer.
Det er en fremgang vi er meget glade for, men også ydmyge overfor. For med rekordtilslutning kan det jo som bekendt let gå tilbage.
Nuvel.

SIDEN SIDST
Bestyrelsen startede året med et konstituerende møde allerede 4 uger efter generalforsamlingen og den succesrige vinterfest, hvor 25 feststemte gæster deltog i indiske øvelser på gulv. På mødet konstituerede vi os sådan at Lene Weber efter slidsom indsats afgav posten som sekretær til det nyvalgte bestyrelsesmedlem Yvonn Tittel. Tak til Lene og tak til Yvonn. Og til næstformand Anne Hedegaard og vores utrættelige kasserer, Lars Stokbro.
På generalforsamlingen sidste år var der li’som tidligere - måske til alle tider - snak om medlemshvervning… og den særlige udfordring:  at appellere til ”yngre” medlemmer .  Det har vi ladet være med at gradbøje, og kan notere at ____ mennesker fra ___ forskellige arbejdspladser i løbet af 2012 har valgt at slutte sig til os i vores meget særlige fællesskab og sammenhold i Esbjerg Journalistklub.
Sammenhold - er måske et lidt aparte – måske lidt stort ord. Så la’ os sige fællesskab. For det er dét, der før og siden, er den egentlige forklaring på at det stadig lykkedes at holde vores klub levende. På grund (eller på trods) af sine 96 år:
At vi stadig er så mange, der kan se en pointe i at mødes i vores fritid. På tværs af arbejdspladser. Uanset alder og ancinnitet . Fra begge sider af bordet.
Men der skal selvfølgelig være noget at samles om – en fælles grund til at mødes i klubben.
Her er og bliver det arrangementerne, der er omdrejningspunktet. Og det er bestyrelsens opgave at sikre kvaliteten – såvel socialt, fagligt som kulturelt.

ARRANGEMENTER
Vi har i 2012 planlagt og gennemført fem arrangementer (incl. Vinterfesten), som hver for sig har haft  noget af det ,der er med til at kitte os sammen om en fælles oplevelse – med noget til både hovedet og til hjertet.
(Tronskifte hos EfB)
For uanset om man endnu ikke har indset at fodbold er verdens vigtigste bi-ting, så skulle du være mere end blind for ikke at se og fascineres af det hudløse engagement, vi oplevede folde sig helt ud over slipset på EfBs afgående formand, Jørgen Jensen, som vi mødte få dage før han abdicerede og overlod en                    1. divisionsklub til den helt og igennem presseuvante Leif Thomsen fra Tjæreborg.
Gad vide hvem af de to, en kommunikationsrådgiver ville vurdere, klarede sig bedst  . . .                                 Vores fodboldhold klarede sig i al fald suverænt op i  Superligaen , men lider nu den tort at være oprykker, men klarer sig … !
Esbjerg Journalistklub fik et unikt kik ind bag facaden på både ildsjæle og fodboldens helligste haller.          23 medlemmer var med rundt på Esbjergs Colosseum og tog del i debatten, der i sandhed gik begge veje.

Sømanden i Det Hvide Hus
Nu var der jo god plads, så de 23 fyldte ikke umiddelbart så meget, men vi vidste jo godt, at det var et overordentligt flot deltagerantal .. måske næsten rekord, hvis vi ser bort fra vinterfesterne.
Men nej.
Rekorden blev slået få måneder efter, hvor 29 medlemmer havde meldt sig til. På dagen stillede Esbjerg Journalistklub,  26 mand høj !!
Vi påmønstrede det gode, røde skib ESVAGT  BETA i Dokhavnen, hvor Henning Kruse mødte os på dækket, på et af de skibe, der siden skulle vise sig at hjemtage byens Erhvervspris i 2012. Spændende , naturligvis at se sømandens skib – mere interessant  var det nok for de fleste, at se og besøge Det Hvide Hus, hvor         Mr. Offshore residerer og tog i mod - med sindig, stille varme og lækre tapas.
Godt at han havde god plads.

EsbjergKaVirkelig   
Som sagt, var Esbjerg Journalistklub der før det viste sig , at ESVAGT sidenhen kom i rampelyset og blev hypet og hyldet med Esbjerg Erhvervspris 2012.
Og det, der med at være først med det sidste – eller måske være der lige før noget sker – det roste vi os osse af sidste år, hvor vi første gang besøgte MadeInEsbjerg festivalen – og Kellermensch.     Dér fornemmede vi,  at noget stort var på vej –  at vi var vidne til noget, der måske ku’ springe ud i det store rampelys.
Det gjorde Kellermensch i sommer. Som det allerførste Esbjergorkester nogensinde, entrerede de 7 lokale musikere, Orange Scene og påtog sig at løfte den tunge sten, det er at åbne Danmarks største kulturbegivenhed, Roskilde Festivalen. Opløftende at se stjerner og hjerter blive drysset ud over helsider i de store dagblade.
Esbjerg Journalistklub fik til gengæld lov til at åbne dette års MadeInEsbjerg festival. Igen med rundvisning, bagscenebesøg og VIP- treatment.
15 medlemmer havde trodset sol og varme og set stort på både Opera På Torvet og Fodboldlandsholdet i fjernsynet for at få indsigt i, hvordan MIE-festivalen arbejder og vokser. Og hvordan Danmarks (fysisk) største kulturhus, Tobakken, rummer og faciliterer alt… fra ungdomshus og linedance til kulturkamp og koncerter på højt niveau.
Klubben mødte to spillevende musikere, der gjorde et stort indtryk. – Mads Bjørn fra Esbjerg tog i mod i sin garderobe. Og på scenen Penny Police alias Marie Fjeldsted fra Ribe. Begge med en debutplade - Hver for sig. Vi så dem sammen. På scenen. .. På mandag er der snigpremiere når Ribepigen udgiver det første nummer af en ny plade.

Fyraftensjuleøl
Der var naturligvis både tid til at smage på rockkøkkenet og få sig en liflig fadøl i sommervarmen og sådan en skulle vi osse slutte året med.
I en travl juletid lykkedes det med ganske kort varsel at samle 6 medlemmer til et par fyraftensjuleøl på Underground. Helt uformelt og ganske hyggeligt.

Medlemsfremgang
Som sagt tidligere - og i min beretning sidste år, så ”er det på arrangementernes styrke, at klubben skal leve og overleve.”
Det betyder, at hvis vi skal blive ved med at være attraktiv for vores medlemmer og arbejdet med at tiltrække nye medlemmer skal lykkes, så kræver det , at vi har noget betydningsfuldt  – fagligt, socialt og kulturelt – at indbyde medlemmerne til. Og gerne være først med det sidste.
Og vi må ha’ ramt noget i 2012.
Sidste år sagde jeg at : ”fremmødet generelt til arrangementerne , lod noget tilbage at ønske. At der fortsat var udfordringer.”  
Men når jeg ser på fremmødet i marts og juni .. med 23 hos EfB og 26 hos Henning Kruse, så vil jeg ikke klage.  
Som sagt i indledningen så har Esbjerg Journalistklub haft fremgang. Til arrangementerne,  og til medlemslisten: Med ___ nye medlemmer i 2012 er medlemstallet nu oppe på ____.

På vores seneste bestyrelsesmøde har vi besluttet at følge linjerne fra sidste år. Vi fortsætter med vores nye tema:  Besøg i privaten hos Store Esbjergensere. Til marts byder borgmesteren indenfor i penthouselejligheden med havneudsigt. Ligesom Esbjerg Journalistklub vil give medlemmerne muligheden for – som de allerførste - at se Syd Energis unikke runde nul-energi  domicil lige inden den officielle indvielse i maj.   

Jeg vil hermed overlade beretningen til debat.

24. januar 2013
Bo Bechsgaard
Formand
Esbjerg Journalistklub


Foto:  Holger Bundgaard

Tilbage til indhold