Tidligere modtagere
Tidligere prismodtagere
Indtil nu har fire modtaget Esbjerg Journalistklubs Pris:
1995
Museumsdirektør Peter S. Meyer, Esbjerg Kunstmuseum
Som direktør for Esbjerg Kunstmuseum viste Peter S. Meyer både handlekraft og idérigdom. På flere måder viste han vilje til at bringe en større kreds i kontakt med kunsten. Han var manden bag en meget omtalt udstilling med rådnende svinekroppe i 1994.
1998
Overlæge Anders Holm-Nielsen, Centralsygehuset i Esbjerg
Han modtog prisen for sin rolle i debatten om de vanskeligheder, Centralsygehuset var i på daværende tidspunkt. Med en blanding af frækhed, ærlighed og mod tilførte han debatten om Centralsygehuset kolorit, indsigt og skarphed.
2002
Cheftræner Viggo Jensen, Esbjerg forenede Boldklubber
Han blev betegnet som en konstant udfordring for de journalister, der havde omgang med ham. Med sin dybt professionelle indsats, sit engagement og sin farverige optræden var Viggo Jensen en hovedleverandør af gode sportshistorier i Esbjerg-området.
2004
Direktør Bjarne Pedersen, Pedersen Gruppen
Bjarne Pedersen modtog prisen for i aller højeste grad at have vist handlekraft og idérigdom ved at præsentere det måske hidtil største enkelt-projekt i privat regi i Esbjerg: Dokken projektet på Esbjerg Havn.